
PRAKTISK INFO
Sted
TECHCOLLEGE, Rørdalsvej 10, Bygning E, 9000 Aalborg
Den første dag møder du i kantinen på 1. sal. Her vil du blive hentet af en lærer.
Arrangør
Skoleforvaltningen og TECH College Aalborg
Max antal deltagere
16
Praktiske oplysninger
Buslinjerne 18 og 39 holder tæt på skolen. Du kan fx tage bus 18 kl. 8:30 fra Aalborg Busterminal / Kennedy Arkaden.
Du låner kittel og skridsikkert fodtøj til brug i køkkenet. Du skal møde i lange bukser. Du behøver ikke at tage madpakke med.
Kontaktperson + telefonnr.
Heinrich Christiansen
25266294
KOK FOR EN UGE
//TECH COLLEGE FOOD
Kom og lav lækker og sund mad på en (u)fed måde !
På madkurset lærer du at lave nemme og lækre retter til madpakken og derhjemme. Vi laver både nye retter og klassiske retter i en lidt sundere og sjovere udgave.
Program for ugen:
Mandag: Fastfood
Fastfood behøver ikke være dyrt og usundt. Vi laver de kendte og populære fastfood retter (burger, pizza, sandwich, hotdogs m.v.) i en hurtig, lækker og sundere variant.
Tirsdag: Sunde og lækre madpakker og snacks
Du får flere gode bud på hjemmelavede, sunde, lækre og varierede madpakker og mellemmåltider, herunder en sund kage til eftermiddagspausen.
Onsdag: ”Mormor” mad
Vi laver nogle af de klassiske retter fra det danske køkken, som vi alle kender og holder af, men ikke får særlig tit. Vi laver boller i karry, frikadeller og kartoffelsalat og stegt kylling med agurkesalat. Alle retter med et moderne tvist.
Torsdag: Glutenfri mad
Hvad er gluten allergi og hvordan undgår man gluten i sin kost? Det lærer du om torsdag, hvor vi laver glutenfri mad. Selvom man ikke har gluten allergi er der mange, som får det bedre af at undgå gluten.
Fredag: Desserter
Vi slutter ugen af med at lave forskellige nemme og lækre desserter, som helt sikkert vil imponere dine kammerater og familie.
Målgruppe
6. - 9. klasse
Tidspunkt
Uge 27
Du møder mandag til og med fredag fra kl. 9-14
Tilmelding
Tilmelding via denne blanket
Obs. Senest tilmelding d. 11. juni.